TV2 Play – serier, nyheder og underholdning

TV2 Play er dansk streamingtjeneste med tre typer abonnementer til rimelige priser. Der er tilbud på deres Basis-abonnement her i efteråret 2020, så du kan få den første måned gratis. Samtidig er det fint, at der ikke er binding på nogen af de tre abonnementer, så du kan opsige dit abonnement, når du vil.

tv2 play

Ingen gebyrer

Der er heller ingen gebyrer, hverken for oprettelse eller opsigelse. Men der er for hvert af de tre typer abonnementer to forskellige priser, alt efter om du vil acceptere reklamer, eller om du vil undgå reklamerne. Prisforskellen er ret stor, så hvis reklamer ikke generer dig, er der penge at spare.

3 typer abonnementer

De tre typer abonnementer ser sådan her ud:

  1. Basis:
    Adgang til alle on demand-programmer, dagligt nyt indhold. Første måned gratis, herefter enten 49 kr. pr. måned, med reklamer, eller 79 kr. pr. måned, uden reklamer.
  2. Favorit:
    Adgang til alle on demand-programmer, dagligt nyt indhold. Dertil fem af TV2s live-kanaler. 109 kr. om måneden med reklamer, 139 kr. om måneden uden reklamer
  3. Favorit + Sport:
    Adgang til alle on demand-programmer, dagligt nyt indhold. Dertil fem af TV2s live-kanaler. Plus TV2 Sport og TV2 Sport X samt op til syv ekstra eventkanaler. 149 kr. om måneden med reklamer, 179 kr. om måneden uden reklamer

De fem live-kanaler, der nævnes for to af abonnementerne, er: TV2, TV2 News, TV2 Fri, TV2 Charlie, TV2 Zulu. De nævnte ‘eventkanaler’ i abonnementet ‘Favorit + Sport’ drejer sig om, at TV2 Play disponerer over nogle ekstra kanaler, som kan tages i brug, hvis flere begivenheder (events) inden for sport finder sted samtidig. Hvis der for eksempel er en fodboldkamp samtidig med tennis, vil den ene begivenhed vises parallelt på en event-kanal. Så kan du selv vælge og går dermed ikke glip af din favorit-sport.

Live-pakker

Foruden de tre ovennævnte typer abonnementer tilbyder TV2 Play to forskellige Live-pakker, hvor du kan vælge at abonnere på streaming af enten én live-kanal eller af to live-kanaler. Live-pakke 1 koster 49 kr. pr. måned, Live-pakke 2 koster 79 kr. pr. måned. For disse to typer abonnementer er der bindingsperiode på 6 måneder. Live-kanalerne, du kan vælge imellem er: TV2, TV2 News, TV2 Fri, TV2 Charlie, TV2 Zulu, TV2 Sport og TV2 Sport X. Men med Live-pakke får du ikke adgang til eventkanaler.

Stream TV2 Play på alle dine enheder

Uanset abonnementstype kan du streame på to enheder samtidig. TV Play kan streames til langt de fleste enheder, både PC, iPhone, Android mobil og tablet, en række forskellige typer smart-tv, og du kan benytte Chromecast via en app, så du kan streame indhold fra en af dine mobile enheder til dit TV. Alt i alt kan du streame TV2 Play med næsten enhver enhed, både når du er hjemme, og når du er på farten.