CBB Mobil Bredbånd

Sorter efter:

Du kan sortere efter hvad andre har valgt eller efter hvor godt andre brugere har bedømt de forskellige udbydere.

CBB Mobil bredbånd

CBB Mobil bredbånd tilbyder internetforbindelser via 5G-netværk, til brug hjemme, i sommerhuset, eller når du er på farten

Til trods for navnet tilbyder CBB Mobil også bredbånd til brug i hjemmet. Men naturligvis desuden mobilt bredbånd til at tage med, når du vil være online, mens du er på farten, eller når du er i sommerhuset. Sortimentet er derfor ganske bredt.

Ude og hjemme

CBB Mobil bredbånd er opdelt i to områder, nemlig Internet til hjemmet og Mobilt bredbånd. Begge områder betjener sig imidlertid af trådløs forbindelse til internettet, blot med den forskel at forbindelsen hjemme etableres via en router, mens det mobile bredbånd klares via enten SIM-kort eller USB-modem.

Hurtigt og stabilt netværk

Den trådløse forbindelse giver selvsagt ikke hastigheder som ved faste, kablede forbindelser. Men CBB Mobil bredbånd betjener sig af et hurtigt og stabilt 5G-netværk, der giver tilstrækkelig høj hastighed til at håndtere de fleste online aktiviteter uden problemer. Dog er forbindelsen ikke egnet til seriøs gaming.

Høj dækningsgrad

CBB Mobil bredbånd benytter mobilnetværket fra Telia/Telenor, der har meget høj dækningsgrad i Danmark, 97% af danskerne er dækket. Inden du eventuelt bestiller trådløst bredbånd hos CBB Mobil, må du tjekke på deres hjemmeside, om du på din adresse er dækket af deres netværk.

Godt alternativ til kablet forbindelse

Men den store fordel ved den trådløse forbindelse er især, at du på denne måde kan få en hurtig bredbåndsforbindelse, også selvom du bor i et område af landet, hvor du ikke har adgang til hverken fibernet eller kabel-tv-net, og hvor telefonkablerne heller ikke giver mulighed for høje hastigheder.

Begrænset datamængde

Der er en vigtig ting, du skal være opmærksom på ved brug af trådløs bredbåndsforbindelse, nemlig at din datamængde er begrænset. Ved faste, kablede forbindelser er der ingen begrænsning på dit forbrug af data. Men når du benytter et trådløst netværk, angiver dit abonnement hvor stor datamængde, du råder over.

1000 GB til hjemmet

CBB Mobil bredbånd til hjemmet er derfor en løsning med en meget stor mængde data inkluderet i abonnementet, hele 1000 GB om måneden. De fleste danske husstande bruger betydelig mindre data, gennemsnitligt forbrug ligger på cirka 200 GB månedligt, så med 1000 GB burde der være rigeligt. Hvis I opbruger de 1000 GB, vil I fortsat have internetforbindelse, men langsommere end normalt, og uden ekstra beregning. Der er således ingen skjulte udgifter i forbindelse med overforbrug af data.

Router med SIM-kort

Systemet med trådløs forbindelse i hjemmet fungerer på den måde, at du får et SIM-kort udleveret i forbindelse med dit abonnement. SIM-kortet skal da indsættes i en router i din bolig, via Wi-Fi kan hele husstanden derpå benytte datamængden på SIM-kortet i routeren, altså op til 1000 GB om måneden.

Gratis oprettelse – men

CBB Mobil bredbånd er gratis at oprette, og der er heller ingen binding på abonnementet. Dette gælder for alle typer abonnementer, både til hjemmet og til mobilt bredbånd. Men: CBB Mobil bredbånd stiller som betingelse for, at abonnementet har gratis oprettelse og er uden binding, at du køber enten en router eller et USB-modem i forbindelse med oprettelse af din bredbåndsforbindelse.

Router til 399 kr.

Routeren til bredbåndsforbindelse i hjemmet er en Huawei, og den koster 399 kr., og det skal altså lægges oveni prisen for abonnementet. Vælger du denne trådløse løsning til hjemmet, ser det sådan her ud:

  • 1000 GB data om måneden, hastighed download: 17-71 Mbit/s, upload: 4-43 Mbit/s. Abonnement 229 kr. om måneden. Gratis oprettelse, men obligatorisk køb af router til 399 kr. Ingen binding på abonnement.

Mobilt bredbånd på farten

Hvis du i stedet, eller måske endda samtidig, er interesseret i en løsning med mobilt bredbånd, findes der hos CBB Mobil bredbånd tre forskellige varianter:

  1. 5 GB data, abonnement 64 kr. pr. måned
  2. 15 GB data, abonnement 109 kr. pr. måned
  3. 75 GB data, abonnement 199 kr. pr. måned

Modem til 149 kr.

For alle tre typer abonnement gælder det, at hastigheden for download er 17-71 Mbit/s, upload 5-43 Mbit/s. Oprettelse af abonnement er gratis, men dette forudsætter, at du køber et USB-modem ved oprettelse. Modemmet koster 149 kr., og dette engangsbeløb skal da lægges til abonnementsprisen.

Kun til brug i Danmark

Systemet er da, at du indsætter SIM-kortet i dit modem, så du kan være online hvor som helst, både i sommerhuset, og når du er på farten rundt omkring i landet. Vær dog opmærksom på, at mobilt bredbånd fra CBB Mobil kun kan benyttes indenrigs i Danmark. Du kan således ikke være online på udlandsrejser.

Signalet varierer

Generelt gælder det for brug af mobilt bredbånd, at din forbindelse ikke kan være helt stabil. Kvaliteten af forbindelsen afhænger af signalet, og dette ændrer sig alt efter, hvor du befinder dig. Som hovedregel er signalet bedst, når du er udendørs, men også her kan signalet forstyrres af bygninger, bakker eller andet.

Trådløst er fint alternativ

Indendørs er det normalt visse materialer som glas og beton, der kan blokere for signalet. Det er selvsagt også vigtigt, hvor langt du opholder dig fra nærmeste mobilmast, og dette gælder også for din trådløse forbindelse i hjemmet. Men CBB Mobils netværk er stærkt udbygget, og med stor sandsynlighed vil du kunne få glæde af mobilt bredbånd især i de situationer, hvor faste forbindelser ikke er en mulighed.